Hvad enten man kommer rejsende fra Nyborg, Odense, Svendborg, ja endog ude fra Faaborg Fjord – fra alle 4 verdenshjørner – ser man allerede på lang afstand Horne Rundkirke
Vi, der er knyttede til den, mærker følelsen af at være ’hjemme’ inden længe, når vi ser den. Hos andre vækkes følelsen af nysgerrighed. Og kirken tiltrækker da også særdeles mange besøgende året rundt. Nærmer man sig den og stiller sig for foden af det vældige bygningsværk, kan man næsten ikke undgå at påvirkes af den kraft og styrke, dette Guds hus udsender. Med sine øjne kan man konstatere, at kirken på sin grund står urokkeligt, og lader man så blikket glide opad og opad, ser man den spinkleste del af bygningsværket stræbe mod himmelen.
Sanserne skærpes i kirkens nærhed
For at lære kirken nærmere at kende, opfordres man til at gå en tur rundt om den, lægge sin hånd på en af rundkirkens kampesten, høre lyden af stilheden ned gennem århundrederne for til sidst at opdage en summen af stemmer fra dengang, Valdemar den Store ( 1157-1182) satte en erfaren stenmester og kirkebygger til at bygge sig en rund kirke af de sten jævne folk med møje og besvær havde samlet på dette høje sted. Her kan man virkelig tale om kongens behov for at vise sin storhed i en tid, hvor kongemagten hidtil havde kunnet glide vilkårligt af hænde. Går man videre på sin runde, kommer man til de åbne låger ind til til krypten, hvor der er syn for sagn om den tabte magt. Det er dog ikke konger, men stormænd, der mistede magten over livet. For her ligger de, de engang så mægtige stormænd, i deres kister i noget, der ligner uorden. Et vidnesbyrd om, at senere kirkeejere lod stå til. Går man videre om på nordsiden, ’forsiden’ af kirken ser man lige nu ’Golgata i Horne’, konfirmandernes markering af Lutherjubilæet i 2017.
Hvor man end vender øjet hen i kirkens indre, toner Preben Bille Brahe, lensgreve og kirkeejer ( 1773-1857) massivt frem i hele indretningen. Han kunne gøre noget, som ingen senere kirkeejere kan tillade sig. Han ryddede alt ud og begyndte forfra efter sit eget hoved.
Og der foregik meget klogt og godt inde i det hoved. Preben Bille Brahe var i mange henseender en foregangsmand med netværk i Danmark og Europa. Derfor kunne han også invitere en ung ambitiøs maler, C.W. Eckersberg, på en opgave, nemlig et nyt alterbillede til kirken.
Jesper Svärd er i sin studieorlov i foråret 2018 gået dybere ind i billedet og Eckersberg,
C W Eckersberg i Horne
Den 29 årige Eckersberg malede Horne Kirkes altertavle i 1812 under sin studierejse i Paris. Det er hans første altertavle og han overgik aldrig sig selv med altertavlemaleri, skønt det blev til over 30.
Eckersberg besøgte horne kirke i 1810
På vej på sin dannelsesrejse i Paris og Rom i 1810-1816, besøgte Eckersberg, sammen med sin rejsefælle Tønnes Christian Bruun de Nergaard, lensgreve Preben Bille Brahe på Hvedholm. Ved den lejlighed fik han set kirken og dens omgivelser og dannet sig et indtryk af opgaven med altertavlen.
Eckersberg tegnede under hele rejsen til Paris. I Horne blev det bla. til denne lille tegning af kirken set fra øst. Dengang var hovedindgangen ud til det, der i dag er kirkevej. Dengang Eckersberg gæstede stedet, var der en lille plads og en lille vej, der førte om til nogle gårde nede bagved. Gårdene er væk i dag, det samme er vejen og pladsen.
Lidelsens ansigt
Også hovedet på korbuekrucifikset i kirken noterede han sig. Han bragte det til live i Paris og tilføjede det til altertavlen.
Han brugte det også i nogle af sine senere altertavler og de er, i det omfang de har fået ros, netop blevet rost for det følelsesladede ved hovedet.
C.W. Eckersberg (1811)
Også kaldet dansk malerkunsts fader…
Efter sin død i 1853 var Eckersberg nærmest opgivet af samtiden. Men efter vi er kommet lidt på afstand af ham og har fået et bedre overblik, ved vi, at han som professor ved kunstakademiet i København forløste dansk malerkunst først i 1800 årene og at hans betydning er svær at overvurdere.
Eckersbergs kunst handles i dag til formuer og det museum han havde så megen glæde over at færdes på i Paris i 1811-12, Louvre, har i dag hele 3 billeder hængende fra hans hånd.
Paris 1812
Eckersberg boede i Rue De Baune 3, på hotel Irlande, under hele opholdet i Paris. Det ligger lige ved Seinen og med kig til Louvre. Eckersberg blev meget overrasket over, hvor koldt der kan være i Paris. Denne lille skitse af hans værtinde, der tænder op i en lille lerovn, giver et meget godt praj om, at det ikke kun er i Danmark man kan opleve at se ånden.
Brødre, velyndere og flinke fyre
Tavlen 1: Brødre, velyndere og flinke fyre
Udgivet den 01. juni 2018
Eckersberg skriver i en ansøgningen til akademiet, at nogle venner og velyndere vil yde ham et lån på 600 rdl, svarende til 1½ års rejsestipendium, som Eckersberg allerede var blevet tildelt uformelt, men først kunne komme afsted på i 1812. Det godtager kongen, der også har kaldt Eckersberg “en flink fyr”, og det betyder, at Eckersberg kan benytte sig af den kørelejlighed til Paris, som Tønnes Christian Bruun de Neergaard har tilbudt ham. Se med på filmen om hvad denne personkreds af brødre, velyndere og flinke fyre har at gøre med kompositionen af alterbilledet i Horne Kirke.
Note:
Frimureri er formentlig opstået under oplysningstiden i 1700 tallet. Overfor oplysningen mener man, at sandheden altid vil være skjult og man forudsætter en tro på et højere væsen. At nå sandheden kræver arbejde og vejledning. Sandheden er ikke en omstyrtende sandhed, men en opbyggelig. Kristent set, er det højere væsen Gud, men der findes også muslimer der er frimurere (udenfor Danmark).
Frimurernes selvforståelse rækker tilbage til kong Salomons bygmester, Hiram Abiff, der byggede templet i Jerusalem i 900 tallet f.kr., og templet var frem til 587 f.kr. centrum i den jødiske kult. Nebukadnesar den 2 jævnede det med jorden. Frimurerene genopbygger det metaforisk som et individets og menneskehedens tempel og anvender den jødiske mystik- og symboler. Templet danner også forbillede for den arkitektur frimurerene holder deres møder i og er også forbillede for de 3 grader mennesket gennemgår, symboliseret ved templets forgård, det hellige og det allerhelligste.
Pegeriet på altertavlen sigter bagud i tid til templet og op på det højere væsen. Jesus bliver en slags læremester.
Man finder frimurersymboler i mange danske kirker fra denne tid, ikke sjældent ser man Guds alseende øje over altre.
I dag er der 150 folkekirkepræster (det gælder ikke denne hjemmesides indehaver), der er frimurere og i Eckersbergs samtid var præstestanden og teologien for manges vedkommende præget af denne tanke om det højeste væsen, altså lidt en filosofisk Gud.
Mange af samtidens rationalister mente ikke, at man skulle tage det med Bibelen for alvorligt. Kun hvor den ikke forargede den menneskelige fornuft, skulle man bruge den som en slags genvej og vejleder, men i princippet kunne den sagtens undværes. Det kunne dåben også, mente mange, bla. B.S. Ingemann, der også har digtet om den store mester, og som var nær ven med Eckersberg.
Eckersberg læste meget i Bibelen og var meget vidende på området. Til gengæld gik han nærmest kun i kirke af pligt, når der var konfirmation eller begravelse. På samme måde var de fleste altertavler han har lavet også pligtarbejde, som han udførte for at supplere den lille gage som professor ved akademiet. Det var imidlertid ikke ensbetydende med en afstandstagen, tværtigmod holdt han af det højtidelige i kirken, der da også hjalp ham gennem en tid da hans anden kone Julie var død af kræft i 1827.
Fri mig for franske kvinder
Udgivet den 29. maj 2018
Da Eckersberg slår sig ned i Rue de Beaune ved ankomsten til Paris i 1810, er han næppe klar over, at han bosætter sig i nabohuset til det hus, hvor Voltaire døde i 1778. Hvad tænkerens tanker og arbejde har betydet for bla. kvinder, opdager han til gengæld hurtigt i den by, der endnu må kunne gøre enhver overborgermester i den ganske verden grøn af misundelse. Pariserinderne sidder på café og drikker snaps og på akademiet maler de efter nøgenmodeller – af mænd! “Jeg skal ihvertfald aldrig have en pariserinde til kone..” skriver han til vennen Gebauer. Men store steder er ikke sådan helt at holde stand imod, og inden der er gået to år, har Eckersbergs smukke elskerinde fra Paris fundet sig en helt fremtrædende plads i alterbilledet til Horne Kirke. Han holder sig dog til fremover kun at ægte kvinder fra København og kun af den inderste inderkreds af kunstmiljøet. Men det er ikke uden grund, at der står “Paris 1812” nede i højre hjørne af Tavlen i Horne. Se med på filmen her, hvad Paris har betydet for alterbilledet.
Frække spejl på væggen der
Udgivet den 18. juni 2018
En tur gennem malerisamlingerne på Louvre gør ikke én i tvivl. De store mestre evner at gengive verden, så den på en relativ lille flade fremstår enorm og koncentreret. Det er derfor ikke underligt, at Eckersberg drog på rejse i 1810 under mottoet, at “han skulle ud og se med de store mestres øjne”. Hans tidligere kunst spejler da også i vid grad verden, set gennem- og i andre store maleres øjne og kunst. Det gør sig nu gældende for det meste kunst, at den er fyldt af citater og referencer til anden kunst. Kunsten er som et stort sammenvævet tæppe, med gentagelser og fornyelse. Nogen gange manipulerer man med kopien, andre gange står den så rent, som man nu mestre at gøre det. Af og til kan kopieringen også virke lidt fræk… når den er allermest fræk evner den at udelade og fremhæve, så billedet bliver netop kunst og nye betydninger viser sig. Det gør sig også gældende i den kunstfærdige altertavle i Horne.
I to hundrede år har skiftende menigheder siddet på de samme bænke og hørt Guds ord fra den plads, der var dem anvist. En fattig daglejer sad der, en storbonde sad her, kvinderne sad for sig. Skulle man komme i tvivl om sit tilhørsforhold i samfundet, behøvede man bare at gå i kirke. Faste pladser til alle, indtil man ude i den store verden, bl.a. Rusland og USA, ophævede slaveriet. Fra da af kunne man selv vælge siddeplads, hvis man altså turde sætte sig på de stores pladser.
Lige nu forbereder menighedsrådet en større renovering af kirkens indre. Menigheden er den nye kirkeejer, der i magtbeføjelser ikke når lensgreven til sokkeholderne.
Og det er måske, ligesom det skal være?
Folder om kirkens historie i meget længere format kan købes i kirken og ligger på denne hjemmeside.
Læs folder om Moseholm-stagerne her
Vi har haft besøg af dronefotograf Keld Gade Andersen, www.dronesupportfyn.dk.
Se billederne her.
Billeder fotograferet af Klara Kristensen fra Faaborgegnens Efterskole
