"Orglet har ordet" 26. september og 12. november

 

Indholdet vil blive beskrevet mere detaljeret forud for det enkelte arrangement, som varer 40 til 45 minutter. Der vil også være fællessalmer.

De efterhånden traditionelle aftensangsarrangementer i Horne Rundkirke holder en lille
pause, da kirkesanger Louise Elmelund-Præstekær er på barselsorlov. Horneboere
og andre interesserede skal dog ikke snydes for musikalsk samvær her i efteråret,
idet organist Anette Haahr vil byde indenfor til orgelkoncert.
Alle brugere af kirken har på et eller andet tidspunkt været vidne til dette
prægtige, nuancerede, unikke og måske lidt voldsomme instrument – blandt fagfolk
kaldt ”orkesterets dronning” – som troner deroppe på pulpituret. Det er dog sjældent,
at det får et ord med på vejen, og kirkegængerne undrer sig måske over, hvad det i
grunden er, at organisten foretager sig.

 

Grib chancen og bliv klogere på dette særegne instrument og få et udpluk af
det mangfoldige orgelrepertoire. Det sker ved to små koncerter her i efteråret:

Torsdag d. 26. september kl. 19.30: Orglet i sangen – sangen i orglet

Tirsdag d. 12. november kl. 19.30: Orglet bruser