Kirken

Kirken

Hvad enten man kommer rejsende fra Nyborg, Odense, Svendborg, ja endog ude fra Fåborg Fjord – fra alle 4 verdenshjørner - ser man allerede på lang afstand Horne Rundkirke. Vi, der er knyttede til den, mærker følelsen af at være ’hjemme’ inden længe, når vi ser den. Hos andre vækkes følelsen af nysgerrighed. Og kirken tiltrækker da også særdeles mange besøgende året rundt. Nærmer man sig den og stiller sig for foden af det vældige bygningsværk, kan man næsten ikke undgå at påvirkes af den kraft og styrke, dette Guds hus udsender. Med sine øjne kan man konstatere, at kirken på sin grund står urokkeligt, og lader man så blikket glide opad og opad, ser man den spinkleste del af bygningsværket stræbe mod himmelen.

Sanserne skærpes i kirkens nærhed

For at lære kirken nærmere at kende, opfordres man til at gå en tur rundt om den, lægge sin hånd på en af rundkirkens kampesten, høre lyden af stilheden ned gennem århundrederne for til sidst at opdage en summen af stemmer fra dengang, Valdemar den Store ( 1157-1182) satte en erfaren stenmester og kirkebygger til at bygge sig en rund kirke af de sten jævne folk med møje og besvær havde samlet på dette høje sted. Her kan man virkelig tale om kongens behov for at vise sin storhed i en tid, hvor kongemagten hidtil havde kunnet glide vilkårligt af hænde. Går man videre på sin runde, kommer man til de åbne låger ind til til krypten, hvor der er syn for sagn om den tabte magt. Det er dog ikke konger, men stormænd, der mistede magten over livet. For her ligger de, de engang så mægtige stormænd, i deres kister i noget, der ligner uorden. Et vidnesbyrd om, at senere kirkeejere lod stå til. Går man videre om på nordsiden, ’forsiden’ af kirken ser man lige nu ’Golgata i Horne’, konfirmandernes markering af Lutherjubilæet i 2017.

Hvor man end vender øjet hen i kirkens indre, toner Preben Bille Brahe, lensgreve og kirkeejer ( 1773-1857) massivt frem i hele indretningen. Han kunne gøre noget, som ingen senere kirkeejere kan tillade sig. Han ryddede alt ud og begyndte forfra efter sit eget hoved.

Og der foregik meget klogt og godt inde i det hoved. Preben Bille Brahe var i mange henseender en foregangsmand med netværk i Danmark og Europa. Derfor kunne han også invitere en ung ambitiøs maler, C.W. Eckersberg, på en opgave, nemlig et nyt alterbillede til kirken. Jesper Svärd er i sin studieorlov i foråret 2018 gået dybere ind i billedet og Eckersberg, se www. hornepraesten.dk

I to hundrede år har skiftende menigheder siddet på de samme bænke og hørt Guds ord fra den plads, der var dem anvist. En fattig daglejer sad der, en storbonde sad her, kvinderne sad for sig. Skulle man komme i tvivl om sit tilhørsforhold i samfundet, behøvede man bare at gå i kirke. Faste pladser til alle, indtil man ude i den store verden, bl.a. Rusland og USA, ophævede slaveriet. Fra da af kunne man selv vælge siddeplads, hvis man altså turde sætte sig på de stores pladser.

Lige nu forbereder menighedsrådet en større renovering af kirkens indre. Menigheden er den nye kirkeejer, der i magtbeføjelser ikke når lensgreven til sokkeholderne.

Og det er måske, ligesom det skal være?

Folder om kirkens historie i meget længere format kan købes i kirken og ligger på denne hjemmeside.

Læs folder om Moseholm-stagerne her

Billeder af kirken fotograferet af Faaborgegnens Efterskoleelever

Billeder fotograferet af Klara Kristensen fra Faaborgegnens Efterskole